Der der med det glykæmiske indeks

En fødevares glykæmiske indeks siger noget om, hvor meget, den får vores blodsukker til at stige.

Glykæmisk

Generelt vil vi jo gerne holde blodsukkeret stabilt og derfor spise fødevarer med lavt glykæmisk index.

Et højt GI (som i fx sukker) sender blodsukkeret i vejret, mens et lavt GI (som i fisk og grøntsager) stabiliserer, kan lette vægttab og sænke blodets indhold af fedtstoffer. Det kan også hjælpe til at holde sukkersyge under kontrol.
Mad med højt glykæmisk index – fx sukker, sodavand, hvidt brød, pasta etc. giver en kraftig stigning i blodsukkeret og dermed et meget højt insulinniveau. Det er ikke altid dårligt. Fx kan det være en fordel for sportfolk at indtage noget højglykæmisk (fx et stykke frugt – ikke en pose vingummi!) lige efter træning.

Som tommelfingerregel siger man, at et lavt GI er under 55
, medium GI er mellem 55-70
 og højt GI over 70.

Man kan også lave en madpyramide ud af det og sige, at man med fordel kan spise mest af det med lavt GI, mindre af det med mellem GI – og mindst af det med højt GI.

Pyramiden.001

Jeg har lavet et skema over nogle af de mest almindelige fødevarer, som du kan se her:

GlykæmiskIndeks

Bemærk fx:

* At abrikoser har lavere GI i tørret form end i frisk

* At figner kun har halvt så højt GI som dadler og derfor kan være mere hensigtsmæssige at bruge i kager

* At dadlers GI faktisk er højere end rørsukkers. Så snyd ikke dig selv til at tro, at en kage sødet med dadler er sukkerfri!

* At riskager er en af de helt store højdespringere og altså ikke det uskyldige slankeprodukt, som mange tror

* At chokoladen (den mørke, forstås) holder sig pænt inde i det lave GI (ja, ja, jeg ved godt, at det ikke betyder, at man bare skal spise en hel plade om dagen – men alligevel 😉 )

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s