Kan du altid lige smække en middag sammen?

Det kan jeg. Næsten. Og det har reddet mig og min familie fra rigtig meget fesen take away. Jeg er (desværre) ikke madplanstypen, trods flere (ok, ret halvhjertede) forsøg. Det betyder bestemt ikke, at jeg fraråder madplaner. Jeg er sikker på, at mange vil få sundere og mere varieret kost på den måde. Og man kan helt sikkert spare penge ved at gøre det.

Men…… Når det så bare er noget af det, man ikke lige får gjort, må man gribe til Plan B. Som består i altid at have ting på lager, man kan banke en hurtig middag sammen af. Fx kylling, fisk, kød, spinat og grønne bønner i fryseren. Bønner, kokosmælk og mosede tomater i skabet. Og diverse grøntsager i køleskabet.

Har du det, kan du altid improvisere dig frem til et sundt og lækkert måltid. Det er så lidt, der skal til. Se fx her:

Kylling Spinatsalat Svampe

Det ser da meget godt ud, ikke? Og det tog så godt som ingen tid.

Du skal bruge:

1 kyllingebryst per person

Frisk spinat

1 bakke brune champignon

3 forårsløg

Olivenolie

Balsamico

Salt & Peber

Brun kyllingebrysterne på panden og steg dem færdige i ovnen.

Skyl grøntsagerne, læg spinaten på tallerkenerne, og steg svampene i lidt kokosolie. Fordel dem over spinaten og drys med fintsnittet forårsløg. Hæld lidt olivenolie og balsamico over og krydr med salt og peber.

Og husk, at du kan gøre noget tilsvarende med alt mulig andet grønt. Der er næsten ikke nogen grøntsager, du ikke kan putte i en salat. Det behøver ikke være superplanlagt eller tage en evighed for at være godt.

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Eat, Frokost, Grøntsager og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s