Labre muffins med spinat og græskarkerner

Jeg har et gammelt traume omkring madpakker. Jeg har altid virkelig hadet dem. Da jeg var barn, kunne skolemadpakker kun bestå af en ting: Rugbrødsmadder med pålæg. Som blev endnu mere triste efter en dag i skoletasken, end de var i forvejen. De fleste af mine endte i maven på pedellens store schäeferhund, som vist fik sin primære føde fra skolens papirkurve.

I dag har jeg mit kontor hjemme og er heldigvis fri for madpakker – med mindre jeg har møder i den anden ende af landet. Tankstations- og DSB-mad er ikke en mulighed, så som regel slæber jeg smoothies (http://chocolateandspinach.com/?s=smoothie) og proteinbarer (http://chocolateandspinach.com/2012/12/13/verdens-bedste-og-sundeste-proteinbarer/) med. Men forandring fryder – og her er et godt alternativ. Også til mine unger (Guderne skal vide, at deres madpakker også er en evig udfordring!) – eller bare til et lille mellemmåltid.

spinatmuffins1

IMG_2059

“Hvad kalder du dem?”, spurgte min mor i telefonen.

Good question. Hvad med:

Labre muffins med spinat og græskarkerner

1 dåse bønner (kidney eller blandede)

4 æg

100 gram spinat

100 gram græskarkerner

100 gram solsikkefrø

2 forårsløg

150 gram reven ost (jeg brugte gouda. Cheddar eller gedeost er også fint)

1 dl skyr

1/2 dl olivenolie

1/2 dl HUSK

2 spsk rosmarin

2 tsk bagepulver

Salt & peber

Blend bønnerne med æg og skyr. Rør alle de andre ingredienser i og kør rundt, til spinaten har givet efter. Fyld dejen i muffinforme og bag ved 175 grader (varmluft) i 25 minutter.

Dette indlæg blev udgivet i Brunch, Eat, Grøntsager, Morgenmad, Snacks og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Labre muffins med spinat og græskarkerner

  1. Hanne siger:

    Tak for en super opskrift. De smager dejligt, og er virkelig nemme at smække sammen.
    Tror det bliver en favorit madpakke løsning.

  2. Tina siger:

    Nøj… Hvor ser de lækre ud. De skal helt sikkert prøves 😉

    Ville lige høre om du bruger frisk eller frossen spinat, samt hvor mange muffins det bliver til?

    Venligst Tina

    • Lene Rode siger:

      Jeg bruger frisk spinat, men du kan sagtens bruge frossen. Så vil jeg dog anbefale, at du lige giver det en tur på panden først. Der bliver 12-15 muffins af denne portion. God fornøjelse 🙂

  3. Bo siger:

    Er der mange proteiner i?

    • Lene Rode siger:

      Du får protein fra både æg, bønner, skyr, ost, solsikkefrø og græskarkerner. Ialt 265 gram i hele portionen. Hvis du laver 15 muffins, er der ca 20 gram protein i hver. Hvis du vil have endnu mere, have du jo tilsætte et scoop proteinpulver 🙂

  4. Sabine siger:

    jeg kan ikke særlig godt lide dåsebønner, de slags du har skrevet fx 🙂
    Kan man bruge optøede soyabønner i stedet?

    • Lene Rode siger:

      Jeg har aldrig prøvet frosne (optøede) bønner, men jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle være lige så gode. Du kan selvfølgelig også købe tørrede bønner og lægge dem i blød 🙂

  5. Mia siger:

    Hej 🙂 De lyder lækre! Kan man mon bruge noget groft mel i stedet for HUSK?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s