Ta-daaaa, her er den!

Til alle jer, der følger Chocolate & Spinach på Facebook: Undskyld! Jeg blærede mig i går med den bombe af en kage, jeg lige havde bagt – uden at dele opskriften. Det var lidt tarveligt.

Nu er kagen ikke mere – men den skal have mulighed for at genopstå mange gange ude hos jer, så her får I den.

kage

Jeg lavede den første gang til en julefrokost for mine triathlon-buddies sidste år – med ret stor succes. Og så havde jeg faktisk helt glemt den igen. Indtil i går, da jeg skulle have gæster til møde.

Hvis nogen synes, det er lidt trivielt, at jeg (næsten) kun laver chokoladekager, beklager jeg meget. Men I har nok opdaget, at chokolade er mit drug of choice, og efter min mening er de bedste kager altså baseret på netop det.

Denne her er virkelig en svulstig sag. Og hvis folk spørger (og det gør de tit), om det så er en sund kage, er svaret – mnjar….. Den indeholder hverken sukker eller gluten, og der er masser af gode sager i. Men lad mig sige det på den måde: Den er ikke for folk, der tæller kalorier.

Det gør jeg heldigvis ikke. Og desuden er det fredag, og den første forårsdag oven i købet. Så vær så artig!

Triathletisk chokoladekage

Kage
200 gram mørk chokolade (85%)
200 gram smør eller kokosolie
200 gram soltørrede dadler
200 gram soltørrede figner
100 gram hakkede nødder (valnødder, hasselnødder, mandler)
100 gram kokosmel
6 æg
1 spsk engelsk lakridspulver
1 tsk vanillepulver
1 tsk bagepuvler

Smelt smør/kokosolie og chokolade i en gryde ved svag varme. Pisk æggene til de er godt fluffy. Kværn dadler og figner i foodprocessor og bland dem i æggene. Hak nødderne fint i foodprocessor og bland dem i massen sammen med kokosmel. Vend chokoladeblandingen i sammen med lakrids, vanille og bagepulver. Smag til med stevia, sukrin eller agavesirup, hvis du vil have den sødere (jeg brugte 5 spsk sukrin). Hæld i form og bag ved 170 grader i ca 20 min. Den skal være sådan lidt til den bløde side, når du tager den ud. Bagetiden afhænger af kagens tykkelse (dvs formens størrelse). Jeg brugte en almindelig rund springform, så kagen blev ret høj. Du kan selvfølgelig også bruge en lille bradepande eller andet. Men hold øje med den. Den skal hellere have for lidt end for meget.

Topping
100 gram mørk chokolade (fx med appelsin eller mynte)
50 gram smør
2 spsk piskefløde
hakkede hasselnødder

Smelt smør og chokolade ved meget svag varme. Pisk fløden i, til massen er fin og glat. Lad den køle lidt og smør den på kagen. Rist de hakkede hasselnødder på panden og drys dem på.
Voila!

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Eat og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s